Løbesko til kvinder

Kvinder og valg af løbesko
Antallet af kvindelige løbere er eksploderet.
Kvinder løber mere end nogensinde. For tyve år siden var der ganske få kvindeløb – i dag er der mere end 20 løb om året. I kraft af at flere kvinder også snører skoene i hverdagen og begiver sig ud på stier og veje, ses ligeledes flere skader som typisk kunne forhindres ved brug af løbesko designet specielt til kvinder.
Konstrueret til kvinder
Der bliver konstant brugt store ressourcer på at forske i de anatomiske og biomekaniske forskelle på køn og på løbestil når det gælder konstruktion af løbesko.
Løbesko fabrikanterne udvikler konstant nye koncepter der forbedrer løberens chance for at finde netop den løbesko der passer til ens løbestil. Men tilsvarende er chancen for at købe en løbesko der ikke styrer ens fod rigtigt også større.
Der er anatomiske forskelle på mænd og kvinder der gør at kvinder ikke bare kan købe en herre løbesko. Konkret er kvindefoden smallere end herrefoden i forhold til længden, og i forholdet mellem hæl/forfod er kvindefoden lidt smallere i hælen og bredere i forfoden, og kvinder har generelt en højere vrist/fodbue. Løbestilmæssigtviser forskning at kvinder belaster deres fod længere fremme end mænd når de løber, og dette bevirker at de skal have mere fokus på støddæmpning i løbeskoens forreste del.
Valg af løbesko
Løbesko er en individuel ting, og valg af løbesko for kvinder er ligeså individuel for kvinder som for mænd. Afgørende i valg af løbesko er: grad af pronation, vægt, løbeunderlag, og løbehastighed, samt den underlige faktor der hedder “hvad føler jeg mig godt tilpas i”. Men om man ønsker eller har brug for en blød eller fast sko er meget individuelt.
Masser af forskning viser at støddæmpning faktisk ikke er vigtig, men at en fast (ikke hård) mellemsål giver mere stabilitet og træner kroppen til at udnytte den kinetiske energi der opstår, når musklerne belastes, til et mere effektivt løb. Pronation er en meget vigtig del af løberens egen naturlige støddæmpning, der ikke må ødelægges.
Træning
At kvinder får flere skader ved løbetræning end mænd, skyldes at mange kvinder ikke bevæger sig eller træner i teenageårene. Når træningen så indledes i 20 eller 30 års alderen (eller senere), er muskler og sener ikke vandt til belastningen og der kan opstå overbelastningsskader. Derfor er det vigtigt, at man ved siden af løbetræningen foretager øvelser der styrker sener, muskler og bindevæv. Derved styrkes kroppen og overbelastningsskader undgås.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret, Løbeudstyr og tagget , , . Bogmærk permalinket.